On-24-7

Ledig stilling i Atek:

 

Produktionsleder af større nødstrømsgeneratoranlæg

Har du ledelseserfaring fra elektriske og/eller mekaniske industriprodukter eller tilsvarende faglig baggrund og kunne du tænke dig at bruge dine evner på et unikt generatorproduktions team, så er du måske den person vi søger?

Atek søger leder til styring og fordeling af arbejdet i nødstrømsgeneratorproduktionen i Roskilde, hvor værkstedet producerer specialløsninger indenfor nødstrømsgeneratorer, styretavler til nødstrøm, samt mobile og stationære nødstrømscontainer løsninger.

Produktionslederen skal lede ressourceplanlægningen af smede, elektrikere samt montører i forbindelse med installation af de producerede generatoranlæg, men også ved installation og montering i serverrum, herunder UPS, DC forsyning, køl, ABA, el-tavler med videre.

Du bliver en vigtig del af vores fortsatte vækststrategi og du vil arbejde ud fra vores lokation i Roskilde og vil indgå i et team, hvor kunden, samarbejde og resultater tæller.

Hvem er Atek?

ATEK er et danskejet firma,  grundlagt i 1996 med hovedkontor i Roskilde samt satellitkontorer i Midt-  og Sønderjylland.

Atek har godt 15 års erfaring med leverancer af alle typer nødstrømsanlæg (primært UPS og generatoranlæg) og vi er Danmarks førende leverandør med ”in house” ekspertise, med ca 60 medarbejdere. Atek er også med, når det gælder indretning af serverrum og datacentre, herunder køl, kabling, eltavle, computergulv, rack, pdu’er og brandovervågning.

Vi tilbyder innovative løsninger, som er professionelle og bæredygtige - også mange år frem. Ved enhver opgave anvender vi gennemprøvede løsninger, hvor sikkerhed, tilgængelighed og omkostningseffektivitet tildeles allerhøjeste prioritet.

Jobbet
Som produktionsleder er det dit ansvar at drive de indgåede ordre og del-ordre indenfor produktionen til vores kunder.

Du kommer til at spille en central rolle i virksomheden og bliver dermed ansvarlig for, at vores større kunder altid oplever den bedste og mest professionelle leverance.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Booking og planlægning for værkstedet ,herunder ansvar for styring og planlægning af ressourcer i samarbejde med projektlederne.
  • Arbejdsledelse af smede, elektrikere og montører
  • Ansvarlig for at kvalitet og leveringstider overholdes , samt udarbejdelse af dokumentation i samarbejde med vores tekniske assistenter.
  • Intern prissætning og estimering af smede og eltavlearbejde i tæt samarbejde med salg, og projektafdelingerne.
  • Varebestilling, samt styring og ansvar for produktionslager
  • Dialog med kunder og projektledere på kundeopgaverne
  • Få generator prodktionen til at være fleksibel og være villig til selv at give en hånd med, så varerne kommer ud til tiden. Holde fokus på at optimere flow og produktivitet i produktionen
  • Få indkørt en synlig ressourcestyrings kultur,  samt udvikle og motivere en kompetent medarbejderstab bestående af ca. 20 produktionsmedarbejdere.

Om dig

  • Du har en teknisk baggrund som teknisk projektleder, maskintekniker, elektrontekniker,el-ingeniør eller lignende gerne indenfor produktion af indviduelle specialløsninger
  • Ledelseserfaring evt fra job som værkfører
  • Ressourceplanlægnings erfaring
  • Gerne erfaring med installation af nødstrøm, alternativt elektriske og/eller mekaniske industriprodukter
  • Du er en kreativ systematiker med kommerciel  forståelse, der tager ansvar og evner at sammensætte professionelle løsninger
  • Du evner at være både kunde- og resultatorienteret, analytisk, kvalitets- og ansvarsbevidst
  • Du er en god kollega og leder med energi og humor, der gerne hjælper til og har en naturlig trang til at vide mere og kan arbejde tæt sammen med Atek’s øvrige forretningsområder
  • Du kan arbejde selvstændigt og holde styr på mange aftaler i en travl hverdag
  • Engelsk i skrift og tale
  • Indgående kendskab til MS Office og gerne AutoCAD

Vi tilbyder

  • Et job i en dynamisk virksomhed i moderne omgivelser, hvor kvalitet og image er i højsædet.
  • Et job i en veletableret, velkonsolideret virksomhed der er i konstant vækst og udvikling.
  • Et job med gode løn - og ansættelsesforhold.

Ansøgningen
Har du den rette profil, så send os din ansøgning med relevante eksamenspapirer og referencer mærket  “Produktionsleder”  hurtigst muligt til e-mail: charlotte@atek.dk

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte HR konsulent Charlotte Smith på
tlf.: 25188089

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist: d. 27. januar 2012.

 

 

Ansøgningsfrist er udløbet

Vi modtager ikke flere ansøgninger.

Mere information

Kontakt mail 44 92 44 00

charlotte@atek.dk

 

Flere informationer om Atek:

Atek som leverandør

Hvem er Atek

Job hos Atek

Dieselgenerator produktionshallen

 

 

 

 

 

Læs mere om virksomheden

Atek har mere end 15 års erfaring med leverancer af alle typer nødstrømsanlæg og vi er Danmarks førende leverandør med "in house" ekspertise, med mere end 50 medarbejdere. Vi er også med, når det gælder indretning af serverrum og datacentre, herunder køl, kabling, eltavle, computergulv, rack, pdu'er og brandovervågning. ATEK er et danskejet firma grundlagt i 1996 med hovedkontor i Roskilde, afdeling i Havdrup samt vi er repræsenteret i Odense, Sønderborg, Kolding, Esbjerg, Aarhus, Skive, Aalborg.

Aldrig mere strømsvigt, driftssikring, generatoranlæg, UPS anlæg, batterier, dc anlæg & vekselrettere, statiske switche, brugte anlæg, grøn backup strøm, udlejning, grøn IT, nødstrømsanlæg, nødgenerator